Kiprelæer er en type relæ, der er designet til at skifte mellem to tilstande, f.eks. tændt og slukket, ved et enkelt tryk på en knap. Dette gør dem ideelle til anvendelse i systemer, hvor der kræves en simpel, men effektiv måde at styre strømmen på. Kiprelæer anvendes ofte i både industrielle og private elektriske installationer, herunder lysstyring, alarmsystemer og elektriske apparater. Relæerne er pålidelige, holdbare og nemme at installere, hvilket gør dem til en populær løsning i mange forskellige applikationer. De findes i forskellige modeller og størrelser afhængigt af behovene i installationen.
Almindelige tændingssystemer
Der findes en række forskellige helt almindelige tændingssystemer som styres med forskellige typer af afbrydere og nogle arbejder endda også sammen med tavlekomponenter om at lave en tænding.
Man opdeler tændingssystemerne i centrale og decentrale afhængig af hvorfra tændingen sker. Ved centrale tændingssystemer sker tændingen i en komponent som er placering i en tavle og som får et input fra et tryk. Ved decentrale tændingssystemer sker tændingen ude i trykket.
En central tændingsform kan være et kip- eller trapperelæ som påvirkes af et tryk ude i installationen, men det kan også være en mere intelligent løsning, som f.eks. IHC hvor input påvirker en IHC-controller som herefter omsætter signaler til tænding.
En decentral tændingsform kan være en helt almindelig et-polet afbryder, men også andre afbrydere som slutter og bryder en fase lokalt ude i installationen. Der findes også mere intelligente former for decentral tænding som f.eks. KNX og LON hvor intelligensen ligger lokalt i komponenterne.
I det følgende er skitseret der mest almindelige decentrale tændingssystemer, hvor man på mere eller mindre avancerede måder skaber tænding ude i installationen.
Her er en forklaring af de anvendte forkortelser:
L = Fase – den spændingsførende leder
N = Nul – nullederen, som når forbundet til en fase, skaber en elektrisk kredsløb
M = Mellemleder – mellemlederen svarer til fasen på den anden side af afbryderen. Billedligt tal kommer fasen ind og mellemlederen ud.
M1/M2 = Mellemleder 1 og 2 – i tilfælde af at det er flere forskellige tændinger, giver man mellemlederne forløbne numre
K1/K2 = Korrespondanceleder 1 og 2 – korrespondancelederne bruger til at kommunikere mellem komponenterne
S = Skinneleder – Skinnelederen forbinder to korrespondanceafbrydere
T = Trykleder – tryklederen sender en impuls, men ikke et konstant signalDu kan søge i vores store vare kartotek, med varenummer eller ean nummer - der er ikke billeder på alle vores varer - ønskes yderlige information til en vare sender i bare en besked på mail så svarer vi hurtig tilbage.
